Om os

Sådan startede det hele

Efter at brave og initiativrige Farsøborgere havde lagt sig i selen for at opføre et varmeværk, orienterede repræsentanter fra ingeniørfirmaerne Studstrup og Østergaard og A/S Ryø den 10. maj 1960 på Hotel Farsø om baggrunden for realitetsforhandlingerne om stiftelsen af

FARSØ VARMEVÆRK A.m.b.A.

På det tidspunkt var der allerede tegnet 77 forbrugere. Hvor stor interesse, der var for et fjernvarmeværk i Farsø, afspejledes af, at hele 47 af disse deltog i orienteringen og den efterfølgende  første bestyrelse: Varmeværket blev etableret og den første bestyrelse kom til at bestå af købmand Laur. Heidemann (formand), advokat Anker Pedersen (næstformand), boghandler E. Rabøl Jørgensen (kasserer), blikkenslagermester Hilmar Larsen og dyrlæge Bent Sonne.

Allerede dagen efter afholdtes bestyrelsesmøde. Strandby-Farsø sogneråd skulle nemlig samme eftermiddag træffe aftale om en kommunegaranti for de nødvendige lån til fjernvarmeværkets bygninger og materiel. På bestyrelsesmødet drøftedes også nogle misforståelser om arbejdets udførelse mellem de lokale VVS-entreprenører og de projekterende teknikere.

 

Varmeværkets placering: I den kommende tid diskuterede man både den tekniske udformning og varmeværkets placering. Der var tale om arealer ved det daværende Elværk i Skolegade, ved Kærvej, ved Præstegårdsvej og bag ved slagter Brix´s ejendom i Søndergade/Brixvej. Den endelige placering blev Præstegårdsvej i dag Engvej. Den 20. juni var antallet af tegnede forbrugere nået helt op på 111. Der var givet tilladelse til optagelse af 25-årige annuitetslån til ledningsnettet og et serielån til varmecentralen. Endvidere var der bevilget et 10-årigt serielån til viderudlån til de forbrugere, som ønskede lån til at betale tilslutningsafgiften med. Disse forbrugslån skulle forrentes og afdrages over de første 10 år af tilslutningsperioden. Alt dette medførte, at der i sommerens løb kunne afholdes licitation, og arbejdet blev igangsat. Etableringsomkostninger blev på 1.086.000 kr. og der blev indbetalt 198.000 kr. i tilslutningsafgifter.

 

Jævnstrøm: Interessant er det, at man vedtog at tilslutte sig jævnstrømsnettet, da overgang til det nymodens vekselstrøm kun ville være ca. 13.000 kr. dyrere.

Med hensyn til værkets drift besluttede bestyrelsen, at der skulle gennemføres 2 daglige eftersyn, og en kedelrensning om ugen måleraflæsning hos forbrugerne 5 gange årligt og tømning af afvandingsbrønde efter behov.

Knud Ove Sigh blev ansat som deltids-varmemester.

 

Den første generalforsamling: På den første generalforsamling i 1961 blev der - trods enkelte småuheld det første år - uddelt megen ros og anlægget og varmecentralen. Der havde været mange besøgende for at se nærmere på anlægget. Det første år havde man brugt 350 t. olie. 

 

De følgende år: I løbet af 1962 gik man i Farsø over til vekselstrøm og varmeværket måtte følge med. Man tilsluttede sig medlemskab i Danske Fjernvarmeværkers Forening, men meldte sig dog ret hurtigt ud igen.

I 1963 drøftede man mulighederne for billigere olieindkøb, og der konstateredes et dagligt vandtab på 600 liter. Det fremgår ikke af protokollen, hvad man gjorde ved dette. På årets generalforsamling var der forslag om vedtægtsændringer det kunne dog ikke vedtages på grund af manglende tilslutning. 

 

I 1964 var Varmeværket en fastslået succes og havde nu 260 forbrugere tilsluttet. Olieprisen var i det år 105 kr. pr. ton! Samme år blev tankkapaciteten øget med 50.000 l, og det aftaltes med varmemesteren, at tanken blev nedlagt i hans have. På generalforsamlingen valgtes Helge Sørensen og Aage G. Sørensen til bestyrelsen i stedet for Bent Sonne og Anker Pedersen. Helge Sørensen overtog næstformandsjobbet.

 

I 1965 drøftede man første gang opgørelsen af en central II, og bestyrelsen vedtog, at alle overflødige omløb skulle nedtages. På generalforsamlingen blev m3-prisen sat til den formidable sum af 1,10 kr., ligesom der vedtoges et 20% tillæg på alle tilslutnings- og stikledningspriser. Der var nu tilsluttet 275 forbrugere.

Dette tal var i 1966 steget til 300, hvoraf - udover bestyrelsen - kun 5 deltog i generalforsamlingen. Ikke desto mindre gav generalforsamlingen bemyndigelse til opgørelse af en ny varmecentral. 

April 1967 fik bestyrelsen skøde på grunden på J. Skjoldborgs Vej.

Grunden erhvervedes til 8,00 kr. pr. m².

Den 20. juni samme år besluttede man, at Engvej-centralen med tiden skulle nedlægges, og hele forsyningen overføres til J. Skjoldborgsvejs-centralen.

Ved generalforsamlingen i 1967 var der tilsluttet 312 forbrugere. På grund af Suezkrigen var oplieprisen steget med 50%.

 

Centralen på J. Skjoldborgsvej opføres: I årene 1968-69 opføres centralen på Johan Skjoldborgsvej. I 1969 udvides personalestaben med en varmemesterafløser til hver anden week-end.

På generalforsamlingen i 1969 skete der ændringer i bestyrelsen, idet formanden siden varmeværkets start, Laur. Hedemann og Hilmar Larsen blev afløst af Mogens Hansen og Bent Ovesen. Helge Sørensen valgtes herefter til formand og Mogens Hansen til næstformand.

I løbet af 1970 drøftede man med Farsø kommunalbestyrelse, muligheden for at opkrævet 2.000 kr. pr. parcel ved fremtidige kommunale udstykninger, når ejendommen ikke ville tilsluttes fjernvarmen. Dette accepteredes med undtagelse af ca. 10% af parcellerne, som var placeret yderst i udstykningerne.

I 1970 afholdtes der en ekstraordinær generalforsamling. Der blev vedtaget nogle foreslåede vedtægtsændringer. Det blev oplyst at varmeværket havde lidt et større tab, de et kedelfirma var gået konkurs.

Fra 1970 - 1971 var olien steget fra 11722 kr. til 195,52 kr. hvorfor der udspandt sig en længere diskussion om m3-prisen, som blev 1,80 kr. Rabøl Jørgensen ønskede at fratræde som kasserer. Mogens Hansen tiltrådte denne bestyrelsespost.

Bestyrelsen vedtog i 1972 ikke at anskaffe et nødaggregat til sikring af el-forsyningen, dette besluttede man på grund af den rivende tekniske udvikling Danmark havde oplevet i 60´erne og begyndelsen af 70´erne.

I 1972 blev der ansat en afløser en dag om ugen for varmemesteren.

Målerudskiftning på tale: I 1972 ønskede Rabøl Jørgensen at udtræde af bestyrelsen og generalforsamligen valgte i stedet Johannes Nielsen. Man drøftede en snarlig målerudskiftning.

1. januar 1973 ansatte varmeværket Richard Fisker som varmemesterassistent og afløserordningen blev ophævet. I maj 1973 havde varmeværket tilsluttet forbruger nr. 500.

Oliekrisen: Den 6. oktober 1973 udbrød der krig mellem Israel og de arabiske lande. Araberne inddrog olietilførslerne til den vestlige verden i krigsførelsen, og vi oplevede den første olierkrise med bilfrie søndage og andre påvirkninger af hverdagen. Oliekrisen påvirkede naturligvis også en energiforbrugende virskomhed som Farsø Varmeværk.

Bestyrelsen fandt det derfor nødvendigt at genindmelde sig i Danske Fjernvarmeværkers Forening, for derigennem at blive orienteret om oliekrisens problemer. Ligeledes holdtes der forbrugerorientering med opfordring til besparelser i forbruget.

Satelitcentralen: På generalforsamlingen blev det vedtaget at anskaffe en varevogn og leje af en midlertidig varmecentral, der blev opstillet som satelitforsyning på en købt grund ved Fredbjergvej. Efter kort lejetid blev "satelitten" købt til nedskrevet værdi.

I 1973/74 fastsattes prisen til 4,50 kr./m3 og 1974/75 til 6,00 kr./m3. Samtidig vedtog bestyrelsen, at ejerskifteopgørelser blev opkrævet ved salg af en ejendom i stedet for at vente til årsafslutningen. Dette skulle begrænse varmeværkets tab ved ejerskifte.

I 1974 var der 562 forbrugere. Knud Tage Rasmussen blev valgt til bestyrelsen og også ved et senere bestyrelsesmøde til formand.

På generalforsamlingen i 1977, besluttedes det, at tilslutningstakster fremover skulle følge VVS-omkostningsindeks for opførelse af enfamiliehuse.

I løbet af 1978 blev beløbet for manglende tilslutning af kommunale parceller sat op til 4.000 kr. og m3-prisen for 1977/78 udgjorde 7,00 kr. og steg for 1978/79 til 7,30 kr.

Flis på tale første gang: På generalforsamlingen i 1978 diskuteredes anvendelse af flis som brændsel. Senere afholdtes møde med Farsø Kommunes initiativudvalg om emnet. Senere drøftedes i samarbejde med erhvervsudvalget muligheder for et biogasanlæg, men i løbet af 1980 måtte det konstateres, at der dels ikke var flis nog i området, samt at et biogasanlæg af den type ikke ville blive rentabelt.

I 1979 drøftede generalforsamlingen vedtægtsændringer der skulle gøre det muligt for forbrugerne at anvende supplerende energikilder på indtil 30% af det årlige varmeforbrug. Ved vedtægtsændringerne blev vedtaget.

 

Geotermisk varme på tale: Forhandlingerne om anvendelse af geotermisk energi, (varmt vand fra undergrunden) startede i juli 1980.

Ved 1980 generalforsamlingen nyvalgtes Eivind Thomasen og Niels Mejdahl til bestyrelsen. På generalforsamlingen havde man en længere drøftelse af forbrugsmålingerne, der mundede ud i, at bestyrelsen blev bemyndiget til at arbejde videre med den anden form for måling af forbruget.

Bestyrelsen udarbejdede et forslag om afregning efter energimåling, men det blev forkastet på en ekstraordinær generalforsamling med 208 stemmer imod og 78 stemmer for.

Indførsel af variable rumafgift: I 1980/81 var m3 prisen steget til 13 kr. og den nyindførte variable driftsudgift blev fastsat til 1,80 kr./m3 rumindhold. I 1981/82 steg taksterne til 17 kr. m3/forbrug og 6 kr. m3/rumindhold. Den  markante stigning gjorde det nødvendigt for bestyrelsen at drøfte den daglige forretningsgang. Som følge deraf blev der bl.a. nedsat et reparationsudvalg.

Ved generalforsamlingen i 1982 nyvalgtes Jens Østergaard til bestyrelsen. Økonomien blev nu baseret på 20 kr./m3 forbrug og 8 kr. /m3 rum, altså atter en stigning. Den medførte, at bestyrelsen gentagne gange  diskuterede mulighederne for besparelser på driftsbudgettet, ligesom reparationsudvalget var ret så aktivt. I samme periode afholdtes en del møde med DONG da det geotermiske anlæg viste lovende resultater.

En lidt kaotisk generalforsamling: Den 2. november 1982 var der ekstraordinær generalforsamling med 3 vigtige punkter på dagsordenen:

1. Overvang til anden energimåling

2. Overgang til delvis kulfyring

3. Renovering af ledningsnettet

Generalforsamlingen blev imidlertid ret hurtigt annulleret på grund af de meget store omkostninger forslagene ville medføre. Medvirkende til annulleringen var også, at det kom frem, at Farsø-området skulle forsynes med naturgas.

8 dage efter afholdtes ordinær generalforsamling. Her blev Jørn Grove valgt til bestyrelsen. På et senere bestyrelsesmøde valgtes han til formand.

Ingen geotermisk energi: Sidst i 1982 meddeler DONG, at Varmeværket kunne frigøres for principaftalen om aftagelse af geotermisk energi. Etableringen på daværende tidspunkt ville blive urentabel.

Frivillig aflæsning Rabat på tilslutning: I 1983 indførtes der frivillig aflæsning af forbruget pr. 1. april. Da byggeriet i byen nu langtfra er på det niveau, der var i begyndelsen af 70´erne, startede Farsø Kommune et "udsalg" af byggegrunde. Varmeværket gik med i dette "udsalg" ved at yde 50% rabat på grundafgift og stikledningsomkostninger. 

Termofotografering: På grund af ledningsnettets tilstand indgik man aftale om fast termofotografering af hele nettet. På den måde kan utætheder i systemet afsløres.

Nyt ingeniørfirma: Den gældende aftale om ingeniørassistance blev opsagt, og et nyt firma I. Krüger I/S trådte til. Firmaet fortsatte med EDB-beregningen af ledningsnettet med henblik på udarbejdelse af en langsigtet plan for en effektiv renovering.

Renovering af ledningsnettet påbegyndes: I den forbindelse foretog man registrering af samtlige ejendommes omløb. Som følge heraf vodtoges det at nedtage de fleste. Samtidig blev det vedtaget at udskifte samtlige m3 målere. I september 1983 startede renoveringen af ledningsnettet med udskiftning af hovedledningen i Nørregade.

Kulfyring blev aktuelt: Generalforsamlingen var efterhånden blevet noget af et tilløbsstykke. I 1983 deltog der således 160 forbrugere. Knud Krog Jensen nyvalgtes til bestyrelsen. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at arbejde videre med planerne om at udbygge centralen på J. Skjoldborgsvej med en kedel til kulfyring. På et senere bestyrelsesmøde blev det besluttet at stile efter et projekt baseret på hovedentreprisemodellen, og for at få et solidt beslutningsgrundlag beså bestyrelsen flere kulfyrede varmeværker. Der blev udarbejdet en tidsplan for opførelse af det kulfyrede varmeværk, der optimistisk stilede mod, at det skulle tages i brug 1. november 1984. I efteråret 1983 besluttede bestyrelsen at ansætte en driftsleder og 1. januar 1984 tiltrådte Jørgen H. Stisen.

Varmeplanlægningen i Farsø Kommune påbegyndes: En følge af 70´ernes store omvætninger på det energipolitiske område var, at der skulle gennemføres en landsdækkende varmeplanlægning. De enkelte kommuner skulle bidrage hertil med en plan for deres respektive områder. Således også Farsø Kommune. Det var naturligt for bestyrelsen for varmeværket at medvirke aktivt i dette planlægningsarbejde, og man deltog derfor i flere møder herom.

Udskiftning af målere: Som nævnt blev det i 1983 besluttet at udskifte samtlige m3-målere. Der var imidlertid problemer med det valgte fabrikat, og det besluttedes derfor at skifte til et nyt. Ikke desto mindre var udskiftningen allerede tilendebragt i slutningen af 1984.